22. Folk jeg beundrer: Linda Frølund Hansen

Astrid Cecilie Budolfsen
2 min readMay 28, 2021

En ting jeg ofte har hørt folk spekulerer over, er; Kan et menneske gøre en forskel? Hvis de er aktivist udenfor en storby, så er svaret klart; ja. Jeg mødte Linda Frølund Hansen for første gang i efteråret 2019, til en camp for klimastrejkearrangører, som jeg havde organiseret. Hun var svær at overse, for gennemsnitsalderen var omkring de 20, og Linda er cirka 20 år ældre end det. Men det lod hun sig ikke mærke af. Hun virkede til at hygge sig, som en fisk i vand.

Vi har ikke så mange lokalgrupper udenfor storbyerne, og forskellen om vi har en eller ej, ligger i om der er en ildsjæl i den by. Linda er sådan en ildsjæl. Jeg har sjældent mødt så motiveret en person, og det er imponerende, og nødvendigt, hvis man skal være klima aktivist i Middelfart. Linda har organiseret klimastrejker, klima aktivisme, skrevet breve, oprettet lokalgrupper. Hun snakket med lokalpolitikere og rendt dem på dørene. Startet underskriftsindsamlinger. Organiseret aktiviteter til klimafolkemødet. Jeg besøgte hende sidste sommer, og spiste med, (hendes mand og to børn og hende lever plantebaseret, det er ellers en svær livsstilsændring) og snakkede om klima aktivisme. Jeg havde min kammerat med fra Extinction Rebellion, og jeg var lidt nervøs for om han nu ville være lidt for radikal for hendes smag. Men det endte med at være mig der sad lidt på sidelinjen, og var den mindst radikale, hygge aktivisten.

For nylig har hun startet en facebookgruppe for biodiversitet i Middelfart. Den har flere medlemmer end min lokale facebook gruppe i Aalborg. Den er også mere aktiv, blandt andet fordi Linda utrætteligt skriver opslag, deler artikler og billeder. Hvis alle mennesker havde bare en smule af Lindas energi og gåpåmod, så ville vi være et andet sted med den grønne omstilling end vi er i dag.

--

--