14. Hvordan kan det danske landbrug blive CO2e neutralt?

Før jeg satte mig ned og lavede dette skriv, var jeg i telefonen med en fra Landbrug og Fødevarer. Jeg havde ringet op, fordi jeg har ansøgt et job som miljø og klima konsulent for dem. Og jeg klarede mig ikke særlig godt i telefonen. Det er ikke et job jeg regnede med at få, men alligevel ærgrer jeg mig. For at min ansøgning ikke skal gå til spilde, bruger jeg den nu som basis for denne artikel.

Hvad er det danske landbrugs klima aftryk?

Sidste år, meldte Landbrug & Fødevarer ud, at de har en vision om at være klima-neutrale i 2050. Det danske fødevareerhverv vil være klima-neutralt i 2050. Visionen betyder, at det danske fødevareerhverv i 2050 ikke skal udlede flere klimagasser, end de optager, og skal bidrage med grøn, bæredygtig energi. Det danske landbrug har årligt udledt ca. 10,5 millioner tons CO2-ækvivalenter (alle drivhusgas-typer omregnet til deres effekt i CO2). Det tal er stabilt siden 2008, og repræsenterer et fald i udledninger på 16% siden 1990. Dansk landbrugs andel af Danmarks CO2e aftryk er stigende. Ikke fordi de udleder mere, men fordi andre dele af samfundet har reduceret deres. De 2 drivhusgasser der udledes er metan og lattergas, der udgør henholdsvis 55% og 43% af den samlede udledning af dansk landbrugs CO2e aftryk. Selve gassen CO2 udgør kun ca. 2 procent.

Hvad er metan og hvordan kan udledningerne af det reduceres?

Metanudledninger stammer især fra de drøvtyggende dyrs fordøjelsessystemer (bøvser), blandt andet køer og får, husdyrgødning og håndteringen af denne i forbindelse med opbevaring og udbringning på markerne.

Den mest åbenlyse, og også mest radikale, løsning på at reducere metan, er at reducere antallet af dyrehold.

Udledninger kan også reduceres ved at skabe bedre systemer til at opsamle gassen fra staldene, og opbevaring af afføringen inden den bliver spredt på markerne. Et eksempel på en løsning er en type gylletragt, udviklet af Jørgen Berth, landmand fra Randers.

Det er også muligt at skabe reduktioner ved at ændre på kostsammensætningen af dyrene. Der har været mange forsøg med at fodre dyr citrongræs og tang, for at få dem til at udlede mindre metan. Der er indtil videre ikke fundet en optimal løsning.

Hvad er lattergas og hvordan kan udledningerne af det reduceres?

Lattergas stammer især fra anvendelse af husdyrgødning og handelsgødning, når nitrifikation omdannes til lattergas. Nitrifikation er jordbakteriers omdannelse (iltning) af ammoniak og ammonium fra gødning til nitrit og af nitrit til nitrat. Lattergas er 298 gange kraftigere som drivhusgas en CO2 er.

Lattergas kan reduceres ved at gøde markerne mere målrettet gennem teknologi. For eksempel at bruge GPS til at vurdere hvilke planter der har mest behov for gødning, og på den måde målrettet gødningen. Robotter der kan vurdere den enkelte plantes behov, og udmåle gødning til dens specifikke behov, er også en måde man kan undgå unødig gødning.

Der kan også opnås reduktioner ved at bruge gødning fra madrester (biopulp; restprodukt fra biogas) frem for husdyrsgødning, som har et lavere indhold af ammoniak og lattergas.

Andre potentielle tiltag

Et aspekt af landbruget der har haft stort fokus er importen af soja fra sydamerika, der dog (ofte) ikke tælles med i klimaregnskabet for dansk landbrug. Der er mulighed for at skifte til en dansk proteinkilde, men det kræver noget forskning at finde en optimal løsning.

Lavbundsjorde eller tørvejorde er våde områder, der binder rigtigt meget kulstof og på den måde gemmer CO2 væk fra atmosfæren. De findes typisk i moser, som tit står under vand, men kan også findes ved søer eller på arealer langs vandløb. Vandet stopper ilt fra trænge ind i plantematerialet. Når de bliver drænet trænger ilten ind i lavbundsjordene, det gør at mikro-organismer kan nedbryde plantematerialet, og i processen frigives CO2. Løsningen på lavbundsjorde er at beplante dem med afgrøder der ikke kræver dræning, for eksempel, rør til stråtag, eller at lade dem overgå til vild natur.

Kan landbruget hive drivhusgasser ud af atmosfæren?

Landbruget har også en unik mulighed for at lagre CO2 i jorden, som ville hive CO2 ud af luften. Den industrialiserede landbrugsdrift nedbryder jordens øverste muldlag, der er rigt på kulstofholdigt organisk materiale. Indholdet af organisk kulstof i landbrugsjordens øverste lag er 50–70 procent lavere i dag end før industrialiseringen. Hvis landmænd ændrer deres dyrkningsmetoder, så de bruger husdyrgødning og grøngødning, planter efterafgrøder og efterlader afgrøderester på jordoverfladen, så jorden er tildækket. Det beskytter jorden mod erosion, gør det sværere for ukrudt at vokse frem og holder på fugten i tørre perioder.

Med mindre behov for kunstgødning og ukrudtsbekæmpelse behøver landmændene ikke at køre så meget markerne. Det sparer både tid og CO2 og beskytter jorden mod at blive ødelagt af de tunge maskiner. Andre vigtige elementer er at diversificere sædskiftet, bruge metoder fra skovlandbrug og indføre afgræsning som en del af sædskiftet. Metoderne vil selvfølgelig variere alt efter de lokale forhold. Du kan læse mere om det her.

En anden mulighed er at plante flere levende hegn, dette ville også gavne dyrelivet. Ulempen med tættere levende hegn er at det er svært at komme rundt med de store maskiner, en ulempe der kan overkommes hvis man i stedet gik over til mindre selvkørende, soldrevne robotter, der igen ville skåne jorden ved ikke at veje så meget.

Kan den grønne omstilling gennemføres uden økonomisk tab?

Den grønne omstilling skal helst ikke være et økonomisk tab for landmændene. Det er usandsynligt at de kan opdyrke mere jord, eller øge ydeevnen af deres dyrehold eller afgrøder, hvis de samtidig skal reducere deres drivhusgasudledninger. Ergo, må fortjenester findes ved at sænke udgifterne til produktionen, og/eller ved at få en højere pris per fødevarer produceret.

Reducerede udgifter kunne findes hvis det kunne lykkedes at finde billigere alternativer til pesticider, og/eller hvis selvkørende robotter (til såning og/eller gødning, ukrudtsbekæmpelse) kunne fremstilles og driftes billigere end eksisterende landbrugsmaskiner.

Højere pris per enhed produceret. En mulighed er økologi. Økologiske varer har en højere pris per enhed. En anden er at dyrke afgrøder med en højere kilopris. For eksempel, ligesom på Lolland-Falster hvor de skiftede fra at dyrke roer til at dyrke quinoa.

Hvad med miljø hensyn?

I de seneste 2 år er offentligheden blevet klar over skellet mellem klima og miljø. Hvor klima omhandler ret specifikt udledninger af drivhusgasser, så er miljø et mere alsidigt emne om destruktion af natur på diverse måder.

Brugen af pesticider er en af de ting der har stort fokus i offentligheden. Reduktionen eller udfasningen af pesticidbrug, ville ikke gøre en meget stor forskel for klimaregnskabet, men det ville være en fordel for miljøet og biodiversiteten. En måde dette kunne ske ville være at bruge robotter til at luge omkring afgrøderne, og/eller bruge pesticiderne mere målrettet, og derved reducere mængden anvendt.

Hvis miljøet og biodiversiteten i Danmark skal forbedres så kræver det at der bliver mere vild natur. Det danske landbrug dækker 2/3 af Danmarks landareal, det er oplagt (og nok også uundgåeligt) at noget af jorden til ny natur, skal komme fra områder der nu er landbrug. Lavbundsjorde, som er nævnt tidligere, er oplagte at udlægge til vild natur.

Hvordan kommer fremtidens klima til at påvirke dansk landbrug?

Jeg skrev semesterprojekt om dette emne sidste efterår. I de fleste dele af verden, vil fremtidens klima være en katastrofe for landbruget. Enten på grund af tørke, eller på grund af oversvømmelser, eller, i nogle tilfælde, begge dele. Men for Danmark er det anderledes. Her vil det varmere klima være en fordel for det danske landbrug, der kan se frem til en længere vækstsæson og større udbytte.

Med 2 undtagelser. Den første er det jeg med et fint akademisk ord har kaldt vådt-efterår-tør-sommer-dødskomboen. Hvis du har et vådt efterår, som vi havde i 2017, så drukner det nysåede vinterkorn. Derfor planter landmændene i stedet korn i foråret. Hvis du så har tørke om sommeren, så tabes en stor del af høsten. Kornet har på den kortere tid ikke nåede at vokse et stærkt nok rodnet til at modstå tørken, og det visner.

Den anden er insektdøden. Hvis nuværende tendenser fortsætter, så er alle insekter uddøde i løbet af 100 år. Der er brug for insekter til at bestøve planter, og desto mere de reduceres, desto mere ødelæggende for landbruget.